﻿SALME.
136.
Halleluja! Tak HERREN, thi han er god; thi hans Miskundhed varer evindelig! 
Tak Gudernes Gud; thi hans miskundhed varer evindelig! 
Tak Herrernes Herre; thi hans miskundhed varer evindelig! 
Han, der ene gør store undere; thi hans miskundhed varer evindelig! 
Som skabte Himlen med indsigt; thi hans miskundhed varer evindelig! 
Som bredte jorden på vandet; thi hans miskundhed varer evindelig! 
Som skabte de store lys; thi hans miskundhed varer evindelig! 
Sol til at råde om dagen; thi hans miskundhed varer evindelig! 
Måne og stjerner til at råde om natten; thi hans miskundhed varer evindelig! 
Som slog Ægyptens førstefødte; thi hans Miskundhed varer evindelig! 
Og førte Israel ud derfra; thi hans Miskundhed varer evindelig! 
Med stærk Hånd og udstrakt Arm; thi hans Miskundhed varer evindelig! 
Som kløved det røde Hav; thi hans Miskundhed varer evindelig! 
Og førte Israel midt igennem det; thi hans Miskundhed varer evindelig! 
Som drev Farao og hans Hær i det røde Hav; thi hans Miskundhed varer evindelig! 
Som førte sit Folk i Ørkenen; thi hans Miskundhed varer evindelig! 
Som fældede store Konger; thi hans Miskundhed varer evindelig! 
Og vog så vældige Konger; thi hans Miskundhed varer evindelig! 
Amoritternes Konge Sihon; thi hans Miskundhed varer evindelig! 
Og Basans Konge Og; thi hans Miskundhed varer evindelig! 
Og gav deres Land i Eje; thi hans Miskundhed varer evindelig! 
I Eje til hans Tjener Israel; thi hans Miskundhed varer evindelig! 
Som kom os i Hu i vor Ringhed; thi hans Miskundhed varer evindelig! 
Og friede os fra vore Fjender; thi hans Miskundhed varer evindelig! 
Som giver alt Kød Føde; thi hans Miskundhed varer evindelig! 
Tak Himlenes Gud; thi hans Miskundhed varer evindelig! 
